Virtualisering og Cloud til
Nordahl Andersen ApS

Da Nordahl Andersen ApS skulle se på næste skridt i deres IT evolution, blev Minds trukket på banen.

Minds har i nogen tid leveret konsulentydelser til Nordahl Andersen og havde derfor et indgående kendskab til Nordahl Andersens processer og behov.

“For os er tillid den vigtigste parameter når vi ser på leverandører”, fortæller medejer Lisbeth Dam Andersen, og forsætter “tillid opbygges over tid, og Minds har været kompetent, fokuseret og har løst de problemer og udfordringer vi har bedt dem om. Så det var meget naturligt for os at fortsætte og styrke det samarbejde”.

Hos Nordahl Andersen benyttes nogle kritiske systemer der gør sig bedst on-premise og dermed var linjen lagt for Minds’ løsningsforslag der kombinerer en on-premise virtualiseringsplatform baseret på VMware vSphere, virtuelle servere, og Office 365 Cloud services.

Nordahl Andersen har ikke behov for en meget dynamisk infrastruktur hvor servere oprettes og andre tages ned. På den måde er Nordahl Andersen meget typisk som virksomhed, og virtualiseringen af servere betyder ikke at der skal sættes enorme resurser af for at lære teknologien at kende. På samme måde byder Office 365 ind med de teknologier der binder virksomhedens kommunikation sammen både internt men også i relation til kunder.

“Vi mærker intet negativt ved at have virtualiseret vores platform der også har betydet en noget lavere omkostning for projektet end vi havde budgetteret. Løsningen udnytter ganske enkelt de resurser der er tilgængelige på en bedre måde”, fortæller Lisbeth Dam Andersen.

For direktør Michael Nordahl Andersen var det til gengæld en nem beslutning at satse på Office 365 som den bærende kommunikationsplatform. “Nu har jeg altid adgang til, og mulighed for at kommunikere med medarbejdere, kunder, og leverandører”, og slutter “og det vel at mærke uanset hvor jeg befinder mig, og hvilken enhed jeg gør det fra”.


Om Nordahl Andersen ApS


Nordahl Andersen er Nordens førende leverandør af børnesmykker og dåbsgaver.

Firmaet er grundlagt i 1984 af N. O. Andersen. I 2007 overtog næste generation
som i dag driver virksomheden videre.

Virksomheden har siden vokset sig mange gange større og arbejder målrettet på
at udvikle egne unikke designs, som kan bruges til udsmykning og til forskellige gaveanledninger i livet.


"Vi har i Minds fundet en partner der tager ansvar for vores drift, og sørger for at vi kommer i mål med vores IT mæssige ambitioner"


Produkter